Kære nye medlemmer!
Tak for at du valgte SPS.
Vi håber, at du bliver glad for at ride hos os; at du lærer noget; og at du får nogle hyggelige timer i SPS.
Velkommen til!
Vi har ikke længere en velkomst-kuvert i papirform, men hvis du vil vide lidt mere, så finder du de vigtigste informationer i dette brev.
Det kan også anbefales at kigge på følgende
Herunder er nogle praktiske oplysninger:
Indmeldelse sker på hjemmesiden www.sportsrideklubbensilkeborg.dk
Du bedes oprette en profil på vores hjemmeside www.sportsrideklubbensilkeborg.dk inden næste ridetime (lige efter prøvetimen)
Betaling
Der betales et årligt kontingent / medlemskab, som følger kalenderåret. Dette benyttes til at betale kontingent til Dansk Ride Forbund og DIF. Dette kontingent betales ikke tilbage, såfremt du stopper igen i løbet af året, men det gælder hele året.
Derudover betales der et månedligt beløb for ride-undervisningen.
Der SKAL betales over hjemmesiden www.sportsrideklubbensilkeborg.dk med fx dankort, såfremt det ikke ønskes, så vil det koste et gebyr ekstra hver måned.
Herefter vil der automatisk blive trukket på dit kort hver måned, og hverken du eller jeg skal tænke mere over det.
Du skal tilmelde dig et kontingent og de hold, der skal rides på (som underviseren har givet dig besked på). Man kan ikke selv vælge hold, selvom de ser ledige ud.
Der betales forud, og der betales for 11 fulde måneder. Kun juli måned er betalingsfri.
Man rider normalt 4 gange i en måned, men nogle måneder er det kun 3 gange, andre gange er det 5 gange.
Det er dit ansvar, at der bliver betalt, og at dit kort er aktivt. Der bliver ikke sendt regninger ud, da ydelserne automatisk trækkes over dit kort. Hvis du ikke har mulighed for at betale med kort, så er det dit ansvar at betale med en månedlig overførsel til den 1. i måneden.
Hvis der ikke bliver betalt til tiden, og der skal rykkes, så pålægges der et rykkergebyr på 70,- kr.
Afbud
Vær venlig at melde afbud pr. SMS til Frank (2016 1726), Morten (5037 1666) og Janne (2993 2078), hvis du er forhindret i at komme.
Der ydes desværre ikke erstatningstimer ved afbud.
I de tilfælde, hvor SPS har behov for at melde afbud, vil der i videste muligt omfang blive tilbudt en erstatningstime.
Pause & Længerevarende sygdom
Ønsker du at holde pause eller er der længerevarende sygdom hos rytter eller hest, så skal det oplyses til kassereren på kasserer@SportsrideklubbenSilkeborg.dk
Pause & Længerevarende sygdom skal ske skriftligt - det er ikke nok at sige det til underviseren.
Der skal betales for løbende måned samt næste måned. Man er ikke berettiget til undervisning i den næste måned, men til gengæld er den 1. måned, når man kommer tilbage gratis inden for samme kalenderår, hvis ikke andet er aftalt.
Der er igen garanti for, at man kan komme på samme hold og få samme hest, når man vender tilbage efter pause og længerevarende sygdom.
Ønsker man at bibeholde pladsen, så skal man fortsat betale.
Udmeldelse / afmelding
Ønsker du at afmelde dig hold, så skal det gøres til kassereren på
kasserer@SportsrideklubbenSilkeborg.dk.
Afmelding af hold skal ske skriftligt - det er ikke nok at sige det til underviseren.
Bemærk venligst, at der ved afmelding af hold er afmeldingsfrist.
Ved opsigelse betales løbende måned samt næste måned. Man er selvfølgelig berettiget til at være med i undervisningen for den periode, der er betalt for.
Udmeldelse af klubben SKAL ligeledes ske skriftligt til kassereren, og den skal være i hænde senest den 30. november året før.
Ferie
Vi følger skolernes ferielukning, det vil sige i sommerferien, efterårsferien og juleferien samt alle helligdage. Omkring påske er der undervisning mandag op til påske.
Forsikring
Du og dit barn skal selv have en ansvars- og ulykkesforsikring. Du opholder dig på rideskolen og rider på EGET ANSVAR.
Beklædning
De første par gange kan du komme i gummistøvler og lange-bukser. Det skal helst være nogle, hvor sømmen ikke er for hånd og tyk.
Der må IKKE rides i sandaler. Sko og støvler SKAL have en glat sål, så de kan glide ud af bøjlen, samt en lille hæl, så foden ikke kan glide gennem bøjlen.
Der kan lånes ridehjelm – her under Coronanedlukningen, så kan vi desværre ikke udlåne ridehjelme.
Senere, når det har vist sig, at lysten er længere varende, kan man investere i:
Tilbehør
Pisk og strigler kan lånes, men man må gerne have sine egne med.
Ligeledes kan det være en god ide at have sin egen grime og træktov, da de, der findes på SPS, har det med at forsvinde.
Godbidder
Ponyerne/hestene er rigtig glade for hestebolcher, æbler, gulerødder og TØRT rugbrød. De kan også godt lide nogle af de sliksten i dåser, man kan købe.
De kan ikke tåle hvidt-brød.
VÆR sød at respektere dette, da de ellers kan få ondt i maven.
Når du giver ponyen/hesten godbidder, så læg dem i krybben, så ponyen/hesten ikke lærer, at godbidderne kommer, fra hånden. Således undgår vi, at den næste rytter, der ikke har noget med, bliver bidt!
Vær venlig ikke at tage af fodret. Det er et meget koncentreret foder, så for nogle af ponyerne er en håndfuld, det de får at spise.
Hestens Værns Mærker & DRF Ryttermærker
Der vil løbende blive opslået ’kurser’ i Hestens Værns Mærker – Strigle-, Hest & Sadelmærket. Disse mærker er specielt henvendt til de nyeste ryttere, men alle kan have gav af dem.
Ligeledes udbydes DRFs Ryttermærkerne. Fra 2021 vil DRFs ryttermærker være digitale.
Alle disse mærker er med til at øge sikkerheden i omgangen med ponyerne/hestene, som er et vigtigt område på både SPS og Dansk Ride Forbund.
Frivilligt arbejde
SPS er baseret på frivilligt klubarbejde. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt melder sig til at hjælpe.
Det kan være hjælp til stævnerne (f.eks. på banen & i cafeteriet), arbejdsweekender, med at bage en kage, lave mad til salg til stævnerne, male og vedligeholde vores spring og udendørsareal.
Det frivillige arbejde er med til at holde priserne nede.
De penge vi får ind for salg af frivilliges donation af kage, lasagne, pølsehorn m.m. til stævner, samt det overskud disse stævner derudover giver, betyder rigtig meget for vores daglige økonomi. I 2019 gav stævnerne tilsammen et overskud på ca. 90.000,- kr.
Derfor gør det en forskel, at du hjælper med til disse stævner på den ene eller anden måde, selvom du ikke selv har børn, der rider på det plan, og dermed får glæde af netop dette stævne!
Har du lyst til at hjælpe meld dig ind i forældrebanken. Fortæl hvad du gerne vil bidrage med. Send en besked til bestyrelsen, så videregiver de informationerne til den rette - bestyreslen@SportsrideklubbenSilkeborg.dk
Meddelelser
Vi bestræber os på at få informationerne ud til alle. Meddelelser og nyheder kommer på SPSs Facebook-gruppe og/eller -side.
Ligeledes vil der blive sendt en mail til dem, der har oplyst deres mailadresse og har afkrydset, at de gerne vil modtage nyhedsbrev.
Det er dit ansvar at rette og holde din profil opdateret med adresse, telefonnr., email-adresse og kort-informationer på Zakobo (hjemmesiden).
SPSs åbningstider
Mandag til fredag fra kl. 7.00 - 21.30
Week-end & helligdage fra kl. 8.00 - 17.00
Det er vigtigt at overholde disse tidspunkter, idet hestene har brug for ro!
Støtteforeningen Kæphesten
Støtteforeningen Kæphesten er med til at støtte SPS økonomisk. Det er den, der bl.a. står for vores sponsorer
Har du som forældre lyst til at støtte foreningen, er det ligeledes Kæphesten, du bliver passivt medlem af.
Det koster 200,- kr. årligt og følger kalenderåret.
Indmeldelse kan ske på www.SportsrideklubbenSilkeborg.dk og så trykke videre til Støtteforeningen Kæphesten. Det skal her oprettes en profil og man kan købe et medlemskab med sit kort.
Det er også i denne, at alle vores voksne ryttere (25 år og derover) rider/betaler, da vi ellers bliver straffet i Kommunens Lokaletilskud.
Sponsor
Du kan også hjælpe os med at finde sponsorer eller selv bliver sponsor.
Det kan være ærespræmier, gaver til Amerikansk lotteri, materialer vi mangler, 'købe' et skilt eller spring, samt sponsorere en klasse til vores stævner.
Lidt har også ret. Vi er taknemmelige for alt.
Hvis du vil bidrage, så henvend dig venligt til din træner, som kan de guide dig videre.
Endnu engang velkommen i SPS!
Vel mødt!
Frank Kejlberg & Bestyrelsen i SPS
Her i pdf